Privatlivspolitik


Hvordan er Bøgh & Helstrup A/S retningslinjer for, hvordan vi anvender personlige oplysninger fra vores kunder, som efterlades/afgives ved besøg på vores hjemmeside?

1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

 

Denne hjemmeside er drevet og ejet af:

 

Bøgh & Helstrup A/S

Dronning Olgas Vej 15 A

2000 Frederiksberg

Danmark

CVR: 34602603

Tlf: 38 11 38 35

Mail: info@bhbr.dk

 

2. Indsamling af personoplysninger

 

Du vil altid blive informeret i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger om dig. De personoplysninger, som vi indsamler, kan f.eks omfatte dit navn, din e-mailadresse, din privat- og/eller firmaadresse, dit telefonnummer og lignende identifikationsoplysninger.

 

Det vil altid fremgå i forbindelse med afgivelsen af oplysninger på vores hjemmeside, hvorvidt afgivelsen er frivillig eller nødvendig for gennemførelsen af den ønskede handling, eksempelvis oprettelse af sag på vores hjemmeside.

 

Indsamling af dine personoplysninger sker i et eller flere af nedenstående tilfælde:

 

  • Når du opretter dig som kunde via vores formular på hjemmesiden
  • Når du opretter sager via vores formular på hjemmesiden
  • Når du opretter dig som kunde via telefonhenvendelse eller e-mail henvendelse
  • Når du opretter sager via telefonhenvendelse eller e-mail henvendelse

Din e-mailadresse og personlige oplysninger opsamles for at kunne levere den ønskede service til dig. Dermed kan dine oplysninger f.eks. genbruges, hvis du ønsker at benytte Bøgh & Helstrup A/S ydelser igen på et senere tidspunkt.

 

3. Anvendelse af personoplysninger

 

Personoplysninger indsamles og anvendes til følgende formål:

 

  • Gennemførelse af ordre, herunder kontakte beboere m.v. for aftale af tid for undersøgelse, indhentning af relevante data vedr. bygningen der ønskes undersøgt
  • Fremsendelse af rapporter og fakturaer
  • Administration af brugerkonto/profil
  • Oversigt over ordrehistorik
  • Statistik

Bøgh & Helstrup A/S fører statistik over, hvilke områder af websitet vores brugere besøger. Disse data indeholder ikke personoplysninger. Ved hjælp af de indsamlede data opnås kendskab til brugernes anvendelse af websitet. Denne information bruges til at forbedre hjemmesiden. Vi bruger data om alle vores brugeres navigation for at forstå, hvordan brugerne som en samlet gruppe anvender www.bhbr.dk og forsøger på den baggrund at gøre websiden bedre. Vi kan ikke se, hvor du kommer fra eller surfer hen på internettet, når du forlader vores site.

Vi sælger ikke eller på anden måde videregiver information om vores brugeres brug og navigation på vores webside.

 

4. Videregivelse til andre dataansvarlige eller databehandlere

 

Dine personoplysninger videregives ikke til tredjepart uden din tilladelse.

 

I tilfælde af omstrukturering eller helt eller delvist salg af virksomheden vil en eventuel videregivelse i en sådan forbindelse ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning for behandling af personoplysninger.

 

5. Overførsel til tredjelande

 

Dine personoplysninger overføres/videregives ikke til tredjelande 

 

6. Sletning af personoplysninger

 

Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor af punkt 3. Oplysningerne kan dog behandles og opbevares længere i anonymiseret form.

 

7. Cookies

 

En cookie er en lille tekstfil, som lagres i din browser og for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indeholde virus.

 

Sådan sletter eller blokerer du for cookies: Læs guiden her.

 

Formålet med cookies på vores hjemmeside er trafikmålinger, så vi ved hvor mange der besøger vores site.

 

8. Dine rettigheder

 

Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personlige oplysninger. Du har herudover også ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret dine personlige oplysninger efter reglerne herom.

 

9. Links til andre websites m.v.

 

Vores hjemmeside kan indeholde links til andre websites eller til integrerede websites eller YouTube. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers websites eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger. Når du besøger andre websites, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger samt relevante politikker.

 

10. Ændring af oplysninger m.v.

 

Hvis du ønsker, at vi opdaterer, ændrer eller sletter personlige oplysninger, som vi har registreret om dig, ønsker at få adgang til de personoplysninger, der behandles om dig, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående retningslinjer, kan du rette henvendelse til os på info@bhbr.dk eller telefon 38 11 38 35. Du kan også skrive til os på følgende adresse:

 

Bøgh & Helstrup A/S
Dronning Olgas Vej 15 A

2000 Frederiksberg

 

11. Klageadgang

 

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlige oplysninger, kan du kontakte os via e-mail, telefon eller brev som angivet i punkt 10 ovenfor. Derefter kan du også vælge at kontakte Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

 

 

go top