Hvad er skimmelsvamp?
Skimmelsvamp er levende mikroskopiske svampe, der vokser på fugtige overflader. De består af små sporer, som naturligt findes i luften omkring os. Når sporerne finder et sted med fugt, næring og den rette temperatur, begynder de at udvikle sig og sprede sig på materialer som træ, gips, tapet, beton og tekstiler.
Hvorfor opstår skimmelsvamp
I de fleste tilfælde opstår skimmelsvamp, når der er et fugtproblem i boligen eller bygningen. Det kan eksempelvis være:
• utætheder i tag eller rør
• fugt fra bad og madlavning
• mangelfuld ventilation
• vandskader
• kuldebroer og kondens på kolde vægge
Problemet kan udvikle sig hurtigt, hvis fugten ikke bliver fjernet, eller årsagen til fugten ikke bliver løst.
Hvordan ser skimmelsvamp ud?
Skimmelsvamp kan variere i farve og udseende. Den kan være sort, grøn, gul, grå eller endda hvid og næsten usynlig. Ofte danner den små prikker eller større, ujævne plamager på vægge, lofter eller ved vinduer. Lugten er også et tegn mange beskriver det som en muggen eller jordslået lugt.
Er skimmelsvamp skadeligt?
Skimmelsvamp kan påvirke både indeklimaet og vores sundhed. Nogle mennesker er ekstra følsomme, og kan opleve symptomer som irritation i øjne og luftveje, hovedpine, træthed og allergiske reaktioner. Derfor bør skimmelsvamp altid tages alvorligt, uanset omfanget.
Hvordan fjernes skimmelsvamp?
Det vigtigste er at finde årsagen til fugten. Ellers vil problemet komme igen, selvom svampen fjernes. Professionel hjælp anbefales altid, da en rigtig vurdering af omfang, type af skimmel og påvirkning er afgørende for den rette løsning.
Hos Bøgh og Helstrup hjælper vi med:
• inspektion og målinger
• prøver af skimmelsvamp
• analyse af indeklima
• plan for fjernelse og udbedring
• rådgivning om forebyggelse
Kan skimmelsvamp forebygges
Ja, med de rigtige forhold kan du minimere risikoen for skimmelsvamp. Sørg for god ventilation, hold øje med fugtkilder, brug udsugning ved bad og madlavning, og luft ud dagligt. Det kan virke simpelt, men det gør en stor forskel.
ANDRE LÆSTE OGSÅ

Gode råd om skimmelsvampe
