Fugt og vandskade


Fugt er en forudsætning for vækst af skimmelsvampe og trænedbrydende svampe. Hvis en bygningskonstruktion opfugtes i en længere periode, vil der på et eller andet tidspunkt opstå vækst af skimmelsvampe og/eller trænedbrydende svampe.

Klimaskærmen – facade og tag, vil naturligt blive opfugtet ved nedbør. Hvis ikke klimaskærmen udtørres naturligt igen, vil fugten i bygningskonstruktionerne over tid give anledning til vækst af skimmelsvampe og/eller trænedbrydende svampe.

I vores bygningsundersøgelser vil der altid blive foretaget en grundig fugtregistrering af træ- og murværk i bygningskonstruktionen, da fugten i byggematerialer giver en indikation af omfang og årsag til skaden. 

Typiske årsager til fugt- og vandskader

Der kan være mange årsager til, at en bygningskonstruktion er opfugtet, og det kan være en god ide at rekvirere en rådgiver for at finde årsagen til fugtproblemerne. Her er angivet de hyppigste årsager til fugtproblemer:

  • Kondens
  • Vandskade som følge af rørbrud, eller lign.
  • Opstigende grundfugt
  • Indbygget fugt ved nybyggeri eller renovering
  • Fejlkonstruktion
  • Stormflod og skybrud

Det kan være kompliceret at udføre en korrekt fugtregistrering, da forskellige byggematerialer har varierende kritiske fugtniveauer. En fugtregistrering vil derfor altid tage udgangspunkt i det enkelte byggemateriale, og fugtmålingen vil blive udført med forskellige fugtfølere for at optimere måleresultatet.

Kondens

Luft kan ved en given temperatur indeholde en vis mængde fugt. Når luft afkøles, kan luften indeholde mindre fugt, og fugten i luften vil opnå sin dugpunktstemperatur, og der opstår kondensdannelse.

Kondens kan være et stort problem i boligen samt i tagkonstruktioner og kældre.

  • I ældre boliger kan der i vinterhalvåret opstå risiko for kondensdannelse på kolde væg- og loftsoverflader. Ved længerevarende kondensdannelse kan der opstå vækst af skimmelsvampe. Ofte vil niveauet af skimmelsvampe, opstået som følge af kondensdannelse, ligger under bagatelgrænsen, og bygningsoverflader med vækst af skimmelsvampe kan afvaskes med f.eks. Klorin eller Rodalon. Kondensproblemer kan elimineres ved opvarmning og ventilation samt ved efterisolering.
  • I tagrum oplever vi mange problemer med kondensdannelse i vinterhalvåret. Hvis der i vinterhalvåret trænger fugtig varm rumluft ud i tagrummet, kan der opstå vækst af skimmelsvampe i spærkonstruktionen samt på undertaget og underlag for tagbelægninger. Væksten af skimmelsvampe kan blive meget omfattende, og der bør udføres undersøgelse for omfang og årsag til opfugtninger og vækst af skimmelsvampe.
  • I kældre og krybekældre sker der ofte kondensdannelse i sommerhalvåret. Hvis der i sommerhalvåret trænger fugtig varm udeluft ind i en afkølet kælder eller krybekælder, opstår der stor risiko for, at fugten i luften vil kondensere på inventar eller bygningskonstruktioner, og der kan opstå vækst af skimmelsvampe. Væksten af skimmelsvampe, kan ligesom i tagrum, blive meget omfattende, og der bør udføres undersøgelse for omfang og årsag til opfugtninger og vækst af skimmelsvampe.

Vandskade som følge af rørbrud eller lign.

Vi har løbende sager med rørbrud på vandledninger, afløbsinstallationer etc. Disse vandskader er ofte meget omfattende og kræver en større blotlægning af gulv- og vægkonstruktioner samt genhusning af beboerne. Disse skader kræver ofte en længerevarende udtørring af bygningskonstruktionerne. I visse tilfælde kan det være fordelagtigt at ændre på bygningskonstruktionerne, således at en bygningskonstruktion bliver opgraderet i forhold til fugt- og varmeisolering (se opstigende grundfugt). 

I forbindelse med vandskader bør der udføres rådgivning i forhold til omfangsbestemmelse af skimmelsvampe- og fugtforholdene i bygningskonstruktionerne.

Opstigende grundfugt

Opstigende grundfugt er et meget stort problem i mange boliger og etageejendomme opført før ca. 1970. Opstigende grundfugt skal betragtes som udefrakommende fugtindtrængning gennem et betondæk (terrændæk) eller i vægge, som ligger under eller meget tæt på udvendigt terrænniveau. Skader opstået som følge af opstigende grundfugt giver ofte anledning til forhøjede niveauer af fugt- og skimmelsvampe under gulve og i nogle tilfælde op i væggene, hvilket kan blive meget omfattende.

Opstigende grundfugt opstår, fordi at der ikke er udført kapillarbrydende lag under betondækket i gulvkonstruktionen eller andre fugtstandsende tiltag i gulv- og vægkonstruktionerne.

Etageejendomme samt land- og byhuse opført fra ca. 1850 og frem til ca. 1920 er generelt opført med grundmurede fundamenter i tegl (mursten) samt vandret betondæk, som er fugtsugende. Disse ejendomme har generelle problemer med opstigende grundfugt i kælderplan samt i mindre omfang op i stueplan.

Patriciervilla, murermestervilla opført i perioden fra 1860 til 1930. Disse ejendomme har ofte kælderplan og fundamenter (kælderydervægge) udført i beton. Ejendommene har generelle problemer med opstigende grundfugt i kælderplan samt i mindre omfang op i stueplan.

Enfamiliehuse opført i perioden fra ca. 1930-1970 består af mange forskellige typer huse, men fælles for dem alle er, at de opført uden kapillarbrydende lag eller andre fugtstandsende tiltag i gulv- og vægkonstruktionerne mod terræn, hvilket ofte giver anledning til opstigende grundfugt og risiko for forhøjede niveauer af skimmelsvampe.

Opstigende grundfugt i enfamiliehuse udgør, efter vores vurdering, en meget stor risiko for, at der er forhøjede skjulte niveauer af skimmelsvampe i gulvkonstruktionen.

Indbygget fugt ved nybyggeri eller renovering

I forbindelse med nybyggeri eller renovering er det vigtigt, at de benyttede byggematerialer ikke indeholder forhøjede fugtniveauer, da udtørringen af byggematerialerne efter indbygning kun udtørres langsomt.

Forskellige byggematerialer har individuelle kritiske fugtniveauer, fælles for dem alle er, at de ikke bør indeholde en fugtligevægt på over ca. 75 % relativ luftfugtighed.

Fejlkonstruktion

Vi oplever i forbindelse med bygningsrenoveringer samt i mindre omfang ved nybyggeri, at der udføres bygningskonstruktioner, som giver anledning til opfugtninger af klimaskærmen og indvendige konstruktioner:

  • Manglende ventilation af facade og tagkonstruktioner giver anledning til, at fugt akkumuleres i bygningskonstruktionen.
  • Uhensigtsmæssige valg af lette konstruktioner langs med opfugtede murede vægge og betondæk giver anledning til, at fugten lukkes inde i en konstruktion.
  • Moderne arkitektur uden f.eks. konstruktiv beskyttelse af facader stiller meget store krav til klimaskærmen og bygningsdetaljer.

Vi oplever, at det kan være fordelagtigt at konsultere en rådgiver i forbindelse med en bygningsrenovering, da vi har en stor erfaring med, hvor der kan opstå fugtskader i bygningskonstruktion.

Skybrud og stormflod

De seneste års skybrud og stormfloder har givet anledning til mange skader i lavtliggende ejendomme og kældre.

Vi har haft skybrudsskader siden 2007, og det tyder på, at der årligt vil komme større og mindre skybrud.

Mange boliger og etageejendomme har heldigvis fået etableret forebyggende tiltag samt foretaget ændringer af bygningskonstruktionerne i f.eks. kældre, således at skadesomfanget ved skybrud fremadrettet minimeres.

I forbindelse med skybrud og stormflod skal man være opmærksom på nedenstående:

Hvis der har været indtrængende kloakvand, kan der være forhøjede niveauer af bakterier efterladt i bygningskonstruktionerne. Bakteriebiomasse kan give anledning til helbredsgener og skal fjernes på samme måde som skimmelsvampe.

Hvis der er opstået vækst af skimmelsvampe / bakterier som følge skybrud eller stormflod, bør det afklares umiddelbart efter skaden er sket, da det kan være svært på et senere tidspunkt at definere, om der er tale om en følgeskade.

 

Konsulenter – Fugt og vandskade

 

Niclas Bacher

Cand.scient. rådgivende biolog og partner

Mobil: 2134 2037

Mail: niclas@bhbr.dk

 

Jakob Helstrup

Cand.scient. rådgivende biolog og tømrer. Direktør og partner.

Mobil: 51511430

Mail: jakob@bhbr.dk

 

go top